SKILTE MED LYS – LYSPROFILER

Lysskilte er ikke ”bare” skilte med lys. Lyset i skilte kan nemlig komme i mange former, også kaldet profiler.

Men hvad er lysprofiler? Det simple svar er, at lysprofiler er den måde, skiltet bliver oplyst på. Det kan ske på mange forskellige måder. Lysprofiler bruges oftest til skilte af løse bogstaver, så bogstaverne bliver oplyst. Men de bruges også til lysbokse.

LYS PÅ SKILTET

Skilte med lys kommer i mange former, men der er også måder, hvorpå man kan oplyse skilte uden at sætte lys i selve skiltene. Denne lystype er ikke en del af profilerne, da lyset ikke er i skiltet eller er en del af skiltet. Oplysning af skiltet uden lys i selve skiltet kalder vi “lys på skiltet”. Mere specifikt vil det sige, at der sættes spots op over skiltet, som lyser ned på skiltet. Eller der sættes lamper på jorden, som lyser op på skiltet.

LYS UD AF FORSIDEN PÅ SKILTET

Der er flere måder, hvorpå man kan få lys ud af forsiden af et skilt. Lyset kan komme ud af hele forsiden af skiltet. Dette bruges ofte på løse bogstaver, så virksomhedens navn eller logo er oplyst. Lyset kan være hvidt, eller man kan lægge en farve på, så det lyser i virksomhedens farver.

En anden måde at få lys forfra på et skilt af løse bogstaver er ved at lave en outline. Dette gør, at der er lys i kanten af bogstaverne, stadig forfra.

Bogstaver uden lys

Bogstav uden lys

Bogstav med forudrettet lys

Bogstav med lys rettet forud i hele bogstavet

Bogstav med outline

Bogstav med outline

LYS I SIDEN AF BOGSTAVERNE

En anden lysprofil er lys ud af siderne på løse bogstaver eller et logo. Denne lysprofil bruger vi ikke så meget, specielt ikke som den eneste profil på et skilt. Hvis man kun bruger denne profil, er det ofte for at giver bogstaverne eller skiltet en speciel effekt på et sted, hvor der i forvejen er lys, som i et indkøbscenter. Men denne lysprofil bliver også brugt sammen med andre profiler, f.eks. kan man både have lys forfra på skiltet eller bogstaverne og fra siden.

LYS BAGOM BOGSTAVERNE

Bagudrettet lys er en anden slags skiltebelysning. Her kommer der lys ud bagpå bogstaverne. På denne måde får man en glød på væggen bagom bogstaverne eller logoet, hvilket får det til stå ud i lyset. Bagudrettet lys kaldes også corona-lys. Corona betyder krans, og i astronomien er det kransen rundt om solen, som kun kan ses ved en solformørkelse. Sådan er det også med corona-lys rundt om dine bogstaver eller dit logo. Selvom dette lys kan laves, så det også kan ses, når det stadig er lidt lyst.

Bogstav med lys i siderne

Bogstav med lys i siderne

Bogstav med bagudrettet lys

Bogstav med lys bagud

LYSBOKSE

En lysboks er en kasse, en cirkel eller en anden form. Det er en form, hvor hele skiltet er forbundet i den samme enhed. Lysbokse kommer også med forskellige lysprofiler. Du kan vælge, hvor i boksen lyset skal komme ud. Eller om hele boksen skal lyse op, og dit logo, navn eller anden information skal være i en farve, der kan læses med lys omkring. En lysboks bruges f.eks. når et logo eller bogstaverne er for tynde eller detaljeret til at kunne blive lavet enkeltvis. En pylon kan også være en lysboks, hvor der kommer lys ud gennem logoet eller bogstaverne, eller hvor hele pylonen lyser op omkring logoet eller bogstaverne. Der er flere måde at bruge en lysboks på, men det vigtigst er, at det du gerne vil vise og skabe opmærksomhed omkring ses tydeligt.

Lysskilt Lidl
Moccatime lysboks / butiksskilt / logo skilt

MANGE LYSPROFILER

De forskellige lysprofiler kan også mikses på forskellige måder for at give skiltet en speciel effekt. Du kan f.eks. både have lys foran og bagud på bogstaverne eller skiltet.

Der er mange måder, hvorpå man kan oplyse et skilt. De forskellige lysprofiler giver hvert skilt sin udstråling og effekt. Der er mange muligheder for lys og lysskilte. Kontakt os, hvis du vil vide mere, så finder vi det helt rigtige lys til dit skilt.

Fordelen ved et lysskilt er, at skilte med lys kan ses på alle tider af døgnet og i alt slags vejr, hvilket i Danmark ofte giver god mening. Samtidig giver et lys ofte dit skilt lidt ekstra effekt, så skiltet skiller sig ud og er lettere at få øje på.

Sign Consult tilbyder disse ydelser