Bæredygtige skilte
Frasen ”Sign Consult leverer bæredygtige skilteløsninger” optræder flere gange på Sign Consults hjemmeside. Men hvad mener vi egentlig, når vi skriver bæredygtige skilteløsninger? Det korte svar er, at vi leverer bæredygtige skilte med lang levetid.
Hos Sign Consult vil vi gerne være kundens forlængede arm ud i skilteverdenen. Derfor er vores filosofi at finde de bedste skilteløsninger til kunden, som passer ind i de rammer, som kunden ønsker. Det gør vi bl.a. ved at samarbejde med skilteproducenter, der bruger gode materialer og tænker på miljørigtige løsninger.
Når vi skriver, at vi leverer bæredygtige skilte med lang levetid, vil vi gerne pointere, at vi altid i vores løsninger prøver at finde de produkter, der er de bedste for miljøet. Det gør vi f.eks. ved at vælge miljørigtige lyskilder til vores lysskilte. Som når vi skal skifte lyskilderne på pyloner ud til LED. Det giver pylonerne et lavere elforbrug med det samme effekt output. Derudover skiller vi også gamle skilte fra hinanden og sender mest muligt til genanvendelse. Vi skiller f.eks. altid gamle skilte fra hinanden og tager alt elektronik ud af dem, inden vi sender skiltene til skrot. Se små eksempler i LinkedIn historier.